Alfakvinderne

Af journalist Jesper Vind Jensen, Weekendavisen

Michele Gladwin fra Grenå blev sidste år kaptajn på Georg Mærsk, der er et af verdens største containerskibe.

Det måler 367 meter fra agter til stævn, og med dets 12-cylindrede Wärtsilä R-flex hovedmotor fik hun også kommandoen over 93.000 hestekræfter.

Hun er A.P. Møllers første kvindelige kaptajn, som der nu er tre af i rederiet. Udover sin lederkarriere på verdenshavene – hvor hun gør sig på både dansk, engelsk, fransk og japansk – er hun hjemme i Grenå direktør med eget firma, der sælger wellness-produktet SunSpa.

Karen Mette Krieger Lassen fra København er en af Carlsberg-koncernens få kvindelige brygmestre, og hun er som produktionschef ansvarlig for brygningen af Tuborg og Carlsberg i Valby. Under sig har hun tre mandlige mellemledere, der rapporterer til hende, samt 40 bryggeriarbejdere.

Begge kvinder er eksempler på, at yngre danske kvinder ikke bare indtager flere lederposter i samfundet, men også begynder at overtage 'kommandobroen' som chefer inden for de mest udprægede mandedomæner på arbejdsmarkedet.

»Når folk meget overdrevent viser forundring over, at jeg er kaptajn, kan jeg som regel ikke dy mig for at spørge, hvorfor de er så overraskede, for jeg er jo ikke handikappet,« siger kaptajn Michele Gladwin med et smil.

Og brygmester Karen Mette Krieger Lassen siger: »Det er en mandeverden, miljøet er lidt råt, tonen er ofte hård, og jobbet kræver nok, at man er robust og kan tåle lidt af hvert. Og når man arbejder med mandlige bryggeriarbejdere skal man være indstillet på, at man altid får 'sandheden' at vide. Hvis jeg ikke kunne klare mosten havde jeg nok valgt at arbejde i et laboratorium. Men det her er sjovere og giver en større faglig og ledelsesmæssig udfordring. Som leder skal man i dag kunne mestre både 'kvindelige' og 'mandlige' sider. Man skal både have styr på det følelsesmæssige og det målrettede.«

Over en bred vifte arbejder ambitiøse og veluddannede kvinder sig frem i erhvervslivet. Ser man på en voksende branche som medicinalindustrien, som spiller en stor rolle i landets valutaindtjening, så er 18 af branchens 42 topchefer nu kvinder – altså knap halvdelen. Mændene er dog stadig dominerende på direktionsgangene i de fleste andre erhvervsgrene – men spørgsmålet er: Hvor længe endnu?

Magtskifte i gang
Stadig flere yngre kvinder har i hvert fald blikket rettet mod samfundets lederposter. Andelen af kvindelige medlemmer i Ledernes Hovedorganisation er fordoblet siden halvfemserne og er nu 21 procent. Det er stadig langt fra ligestilling, men andelen stiger støt, og ser man på lederne under 30 år, er kvindeandelen oppe på en tredjedel.

Trenden er tydeligere inden for den offentlige sektor, hvor kvinder ifølge analyseinstituttet IFKA nu udgør 45 procent af cheferne.

Og de er ikke koncentreret i traditionelle hunkønsdomæner som social- og plejesektoren. Også inden for retsvæsenet bliver der rykket. I dag er 51 procent af den samlede dommerstand kvinder. Og blandt de fuldmægtige, hvorfra de kommende dommere rekrutteres, er andelen nu 72 procent.

Helle Jørnung er direktør for Best Talent, der rekrutterer ledere til erhvervslivet. Hun vurderer, at kommunikations- og videnssamfundet opstiller nogle nye præmisser, der ofte giver kvinderne et forspring.

»De klarer sig bedre i uddannelsessystemet. Og sammenlignende studier viser, at kvindelige ledere generelt har en større kommunikativ og social intelligens end mandlige ledere. Det gør for eksempel kvinderne bedre til at spotte medarbejdernes sindstilstand og bedre til at løse konflikter. Andre undersøgelser viser, at kvinderne også er mere målrettede og bedre til at skabe forandring – og forandringsledelse spiller en meget stor rolle i dag.«

»Vi ser nogle stærke kvindelige personligheder, der rykker op i hierarkierne – man kan med et glimt i øjet kalde dem 'alfahunner' eller 'alfakvinder'. Det er kvindetyper, der langt mere ved, hvad de vil – og siger til og fra. De drager fordel af skiftet i ledelsesstil mange steder – væk fra 'alfahannernes' autoritære, kontrollerende stil og enefokus på økonomi og regnskab – og over til den kommunikative stil, der handler om at motivere, være synlig, visionær, ansvarsfuld og tænke psykologisk,« siger Helle Jørnung, der fremhæver:

»Ifølge internationale undersøgelser er kvindelige ledere hurtigere end mændene til at kravle til tops i erhvervslivet. I Danmark mangler kvinderne dog endnu at bryde igennem til det øverste lag, men magtskiftet er nu i gang. Ikke sådan at forstå, at de mandlige ledere forsvinder, men det er blevet en afgørende succesparameter i den globale økonomi at have den rette balance. Det giver de bedste synergieffekter for virksomhedernes økonomiske performance. Faktisk er der undersøgelser, som viser, at virksomheder med kvinder i ledelsen ofte har en bedre forrentning af egenkapitalen.«

Patetisk kønskvotering
Det er blevet foreslået at indføre kønskvotering, som man har det i Norge, for at øge kvindernes andel af bestyrelsesposter. Men spørger man Leise Passer Jensen, der er direktør for et it-firma og formand for københavnsafdelingen af Danske Erhvervskvinder, så finder hun forslaget »patetisk«.

»Det har godt nok sat en vigtig debat i gang, men det vil gøre os en bjørnetjeneste, for det giver os ikke respekten. Vi vil gerne til tops, men det skal være på grund af vores kompetencer. Og jeg er da også fortrøstningsfuld: Vi skal nok 'få skovlen under de mænd',« siger Leise Passer Jensen og griner. Hun giver denne vurdering af kvindernes potentialer:

»Det er jo sandt, at der sidder mange gamle, såkaldte alfahanner som topledere, som er 'ad pommern til', når det drejer sig om at vise empati over for medarbejderne. Omvendt er det med de dygtigste kvindelige ledere: De prioriterer netværk, samarbejder, går foran, skaber resultater, gider ikke høre på varm luft og viser barskhed – men samtidig er disse alfahunner gode til at beholde deres femininitet og vise empati for medarbejderne. Derfor er der også mange kvinder, der kommer til tops i Human Ressource-afdelingerne.«

»Men mange kvinder mangler stadig evnen til at netværke succesfuldt. Den er central, hvis man skal gå hele vejen. De mænd, jeg taler med, som sidder i toppen rundt omkring, siger til mig, at de ofte kigger på netværket, når de skal finde nye egnede ledere. Det er tit 'old boys network'. Og på netværksfronten står mange kvinder stadig svagt, fordi deres netværk består af andre kvinder, der også er i gang med at opbygge en karriere. Men vi er blevet bedre til at netværke med mænd oppe i systemerne,« siger Leise Passer Jensen.

Nu kommer matriarkatet
Også inden for den politiske verden rykker powerkvinderne frem. For 20 år siden var der ingen danske partier, der havde en kvinde som politisk leder. I dag har tre af Folketingets partier en kvindelig leder, fire partier har en mandlig leder, mens Enhedslisten har kollektiv ledelse. Det står altså stadig 4-3 til mændene.

Men de politiske iagttagere forventer, at de tre kvindelige politiske ledere – Pia Kjærsgaard, Helle Thorning-Schmidt og Margrethe Vestager – bliver suppleret af nok en kvindelig partileder efter næste valg, idet enten Lene Espersen eller Connie Hedegaard forventes at afløse Bendt Bendtsen. Så står det pludselig 4-3 til kvinderne i dansk politik.

Og statsminister Anders Fogh Rasmussen, der efter dokumentarfilmen Fogh bag facaden fremstod som den ultimative alfahan, har måttet lægge stilen om, fordi meningsmålinger viste, at kvinderne ikke ville stemme på ham.

Efter at Fogh flere gange havde raset over »rundkredspædagogik« i institutioner og skoler, måtte han til sidst afklæde sig det mørke jakkesæt til fordel for en kortærmet blå skjorte og selv sætte sig i rundkreds i en børneinstitution.

Kort sagt er testosteron-politikken på tilbagetog, vurderer Kenneth Reinicke, der er mandeforsker ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC.

»Alfahannen Fogh er kommet til kort med sin mandighed og fasthed over for de offentligt ansatte. Slaget om den kvindedominerede offentlige sektor vindes med andre metoder og attituder. Den hårde mandighed er på retur i danske politik,« siger han og gætter på, at Fogh måske spekulerer i, om det var en fordel at få udskrevet næste folketingsvalg, inden præsidentvalget i USA for alvor kommer i gang.

»Prøv at forestille dig, at Hillary Clinton bliver Demokraternes præsidentkandidat. Jeg tror ikke, at Fogh ønsker en dansk valgkamp, hvor medierne begynder at skrive om »Hillary-effekten« og »Nu kommer matriarkatet!«.

March gennem institutioner
Kvindernes march gennem institutioner, organisationer og virksomheder kommer i naturlig forlængelse af udviklingen i uddannelsessystemet. I folkeskolen får pigerne gennemsnitligt højere karakterer end drengene. Og dobbelt så mange drenge som piger får specialundervisning. Alt i alt betyder det, at andelen af piger, der går i gymnasiet, er markant højere end andelen af drenge. 45 over for 26 procent. Og her får pigerne også højere karakterer end drengene. Pigedominansen er også klar blandt de etniske minoriteter, hvor døtrene langt oftere tager en ungdomsuddannelse end sønnerne.

Kvinderne har også taget teten på de videregående uddannelser. I 1995 var der her lige mange unge mænd og kvinder. Et årti senere var cirka 50 procent af de 20-24-årige kvinder i gang med en videregående uddannelse, mens det samme gjaldt for 40 procent af de jævnaldrende mænd.

Og ifølge en undersøgelse, som Ugebrevet A4 lavede i oktober 2006, er kvinderne nu i flertal på syv af de tolv fag, der ligger allerhøjest i danskernes hierarki over fag med høj prestige. Det er fag som jura, medicin, statskundskab, psykologi og medievidenskab. For eksempel har jura gennemgået et kønsskifte, så kvinderne udgør 60 procent af de studerende. Og studiechef Jakob Lange fra København Universitet tvivler heller ikke på, at kvinderne vil dominere fremtidens elite.

»De førhen stille, dygtige, flittige piger er nu blevet højtråbende og dejligt ambitiøse. Der er sket en stor forandring på de seneste 5-6 år. Tidligere blev de dygtige piger typisk folkeskolelærere, men nu dominerer de karrierefagene på universitetet,« konstaterer Jakob Lange, der hilser kvindernes fremmarch velkommen. Men i samme åndedrag beklager, at relativt mange drenge mistrives i uddannelsessystemet.

»De kvindelige studerende i dag er ambitiøse, selvsikre, sportstrænede, spiser sundt og er overskudsmennesker. De kan det hele og går efter det bedste. De tager kampen op med mændene på mændenes præmisser og slår dem. Med den måde, som de unge kvinder griber tingene an på, spår jeg dem en stor fremtid. De vil bryde igennem mændenes gamle bastioner. De er på vej lige mod toppen,« siger Jakob Lange, der tilføjer:

»Og de mænd, som de fremadstormende kvinder gifter sig med, de ved godt, at far skal lave 50 procent af arbejdet derhjemme. De mænd, der siger, at kvinder skal lave det meste, bliver smidt ud.«

Jakob Lange nævner, at det ofte fremhæves, at der endnu er ganske få kvindelige professorer på universitet.

»Grunden er ofte, at der endnu ikke er kvinder i ansøgerfeltet. Men kvinderne er ved at nå et niveau, hvor de kan ansøge. De er på vej, og når de kommer, vil kvinder også få professoraterne,« forudser han.

Feminismens tredje bølge
Kvindernes fremgang på lederplan kan konstateres i en lang række vestlige lande. Et godt eksempel er Tyskland, hvor Angela Merkel ikke bare er blevet regeringschef, men også er trådt så meget i karakter, at hun nu anses for Europas stærkeste politiker. Merkel har i øvrigt udnævnt en familieminister, Ursula von der Leyen, der betegner sig selv som »konservativ feminist« – det havde været utænkeligt for ti år siden, at en konservativ politiker i Tyskland var sluppet af sted med den etiket.

I USA og Storbritannien taler sociologer om, at man nu oplever »feminismens tredje bølge«. Den første bølge var omkring 1900, hvor kvinder – suffrageterne – kæmpede for stemmeretten. Den anden bølge var i 1970'erne, som kendes fra rødstrømpebevægelsen.

Den store forskel på 1970'erne og i dag er, at hvor feministerne dengang ville lave samfundets spilleregler om, så accepterer nutidens feminister ikke kun spillereglerne – de vender dem også med stigende succes til deres egen fordel.

(Bragt med tilladelse fra forfatteren).

.