Kvinder i ledelse under forandring
Tirsdag den 13. maj inviterer EK København sammen med Børsen til inspirationsdag på Hilton.
"Kvinder i ledelse under forandring" er overskriften for denne dag på det nye Hotel Hilton ved lufthavnen.
Forandring er et grundvilkår for nutidens virksomheder. Ledelse i dag er ledelse under et stort forandringspres, og ledelsesudfordringen er større end nogen sinde før.
Den moderne og fremsynede leder skal trække på langt flere kompetencer end tidligere for at skabe retning og fremdrift under ændrede vilkår. På konferencen skal vi høre, hvad en række eksperter fra erhvervslivet, forskningsverdenen, kultur- og sportsverdenen har at sige om ledelse under forandring.
Både bløde og hårde værdier
Mød f.eks. direktør Michael Christiansen, Det Kongelige Teater, der er bevidst om vigtigheden af at sammensætte en ledelse med både bløde og hårde værdier.
Hør direktør Allis Helleland, Statens Museum for Kunst, der gennem ni år har forvandlet Danmarks nationalgalleri fra en gammeldags lukket institution til et aktivt og levende kunstmuseum.
Og oplev Louise Crandal, der som verdensmester i paragliding har givet både mænd og kvinder "bagluft".
Øvrige navne er programdirektør Anne Mette Dissing-Immerkær, MBA, Handelshøjskolen, ligestillingsminister Henriette Kjær, direktør Lisbeth Munkager, Progress-of-Life, direktør Tim Frank Andersen, IVS A/S, de kreative direktører Heidi Volke og Mette Lehmann, Home Sweet Home samt direktør Christina Hvid, Symbion.
Normalprisen for konferencen er 995 kr. (inkl. Børsen i to måneder). EK-medlemmer samt personlige abonnenter af Børsen kan nøjes med at betale 695 kr.
Tilmeld dig straks - eller senest mandag den 5. maj - på www.borsen.dk/konference. Eller ring til Maria Prehn eller Hanne Niedermann på 33 32 01 02.
|